Emil Hannovers arkiv
1900-12-20
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
20. XII . 1900
Silkegade 13.
Kjære Ven!
Hjærtelig Tak, fordi De har skjænket min
Artikel saamegen Omhu og haft Tid til overs
til at sende mig alle de gode og rigtige
Oplysninger og Noter, som jeg, om jeg be-
stemmer mig til at lade den løbe af, sik-
kert vil benytte alle sammen. — Men end-
nu i dette Øjeblik er det med den største
Ubehag, at jeg tænker paa at se den trykt
—Jeg mener, at jeg har Ret, ogsaa at
jeg har en Berettigelse til at tale, naar det
Par, som er selvskrevne, ikke vil, men
jeg hader Overfladiskhed og Skjødesløshed,
og De har fuldkommen Ret i at denne
[2]
Egenskab er karakteristisk for den.
Til min Undskyldning kan maaske tjene,
at Hr. Sinding ikke bør behandles alt-
for grundigt; det er jo at gjøre for megen
Ære af ham. Men jeg har maaske dog set
altfor lidt paa selve Figuren.
Min megen Udenomssnak forekommer mig
dernæst ved at gjennemlæse den saa semi-
naristisk og virker helt forloren, hvad den
dog ikke skulde.
Udtrykket Ragout af Frølaar kan jeg godt
forstaa synes Dem mindre karakteristisk — ;
men det faldt mig ind ved at staa over
for selve Statuen — Arme og Been stak frem
paa Kryds og tvers som Kjødben paa
et Fad.
—
At Motivet er meget gammelt er jo sikkert nok
og de to Kalker, De sender mig interesserer mig
meget som en bestemt Bekræftelse.
Jeg har dermed taget fejl med Hensyn paa
[3]
Carstens; det Motiv som foresvævede mig
er ikke ganske det samme som Sindings. X
Meningen med Artiklen er jo egentlig kun
at Fortælle Folk, at vi ik dog ikke alle er lige
glade over Hr. Sinding. — og hvad enten den
nu bliver trykt bliver trykt eller ej, saa er jeg dermed færdig
med min literære Virksomhed; — den er ikke
Begyndelsen til et Medarbejderskab med den
nye Tilskuer. — Mit Sneglehus venter
mig. — Men derefter er Ordet til Dem.
Med venlig Hilsen og Tak
Deres hengivne
Johan Rohde
Mine Betragtninger om Stilsammenblanding og Størrelses-
forhold, som jeg betragter anser for ret vigtige, har De altsaa
ingen Indvendinger at gjøre imod. — Jeg ved ikke af i den
ældre Kunst nogensinde at set Figurer have set udvoxne
——
X forøvrigt har jeg ikke ment, at man skal bebrejde
Sinding, at Ideen er gammel, hvilket jeg vistnok ogsaa
har bemærket
[4]
Figurer stillede dramatisk sammen med en saa stor
Forskjel i Størrelsen som paa den sindingske Gruppe.
Man kan se noget saadant paa gamle Mosaikker,
men der er jo slet kke Tale om noget Sammenspil
imellem Figurerne, og man kan i Oldtidens Kunst
finde Attribut-Figurer hæftede til større; men
ellers kjender jeg ikke noget til sligt.