1903-10-14

14 . X . 1903
Kvæsthusgade 3
Kjøbenhavn.

Kjære Ven.

Dette bliver ikke et af de lange Breve, som De
udbad Dem, da vi gik denne lange Nattour
imellem Tivoli og Skydebanen, og for hvilken
jeg takker Dem; da jeg forlod Dem sagde
jeg til mig selv, hvor underligt, det dog var
at vi to, der synes at have saa megen Glæde
af at meddele os til hinanden, saa sjældent
faar Lejlighed dertil; men som det gaar
mig ligeoverfor Dem, gaar det mig med mine
to, tre andre gode, gamle Venner.
Nu kan det maaske være, at jeg i det sidste
halve Aar har haft nogen Grund til at svig-
te dem, og det er netop i Anledningen af

[2]

denne Grund De hører fra mig i Dag.

Ja kjære, gode Ven, bliv nu ikke altfor
forfærdet, naar De et Sted nede i Carlsruhe
eller Düsseldorph faar Meddelelsen om at
“gamle Rohde” har giftet sig; thi det er vir-
kelig sandt, og hvad mere er, det er slet ikke
sket ved et Ulykkestilfælde — eller fordi der
maatte gjøres noget.

Deres gamle Ven har ved Skjæbnens Gunst
truffet en ung, rar og god Pige, der har følt
Lyst til at gifte sig med ham. Paa Søndag
holder vi Bryllup og rejser til Rom, og naar
De nu kommer ned med Deres Familie og
besøger os og lærer min Hustru at kjende,
vil De sikkert indse, at det ikke er hendes
Skyld, om jeg ikke er en lykkelig Mand.

[3]

Den unge Dame, der har faaet dette mærkelige
Indfald, hedder Ása Zøylner og har siden
sin Studietid staaet i Venskabsforhold til Deres
Onkel[,] Professor Fridericia, hvor De maaske
har set hende.

Nu sender jeg Dem en Tak for det Afsnit
af mit Liv, hvor jeg var den ensomme Peber-
svend, og der var glad ved at have sin Gang
i en lykkelig Familie og haaber at Forandrin-
gen for mit Vedkommende kun maa bidrage til
at vi rykker nærmere sammen.
Med venlige Hilsener til Deres Hustru
Deres hengivne Ven
Johan Rohde