Emil Hannovers arkiv
1901-04-09
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
9. IV . 1901
Silkegade 13 II
K
Kjære Ven.
Been beder mig om endelig at sende Dem
Afhandlingen af Aubert. Jeg har imorges af-
sendt en, som jeg kunde tænke mig, De
mente; da jeg altsaa imidlertid ser, at det
er en Sag, der ligger Dem meget paa
Hjærte, har jeg igjen gaaet min Reol igjen-
nem og fundet en anden Piece om Gerhard
Munthe og hans Farvevalg, som jeg hermed
sender Dem. — De vil dog sikkert blive
meget skuffet. I den Artikel, jeg sendte
Dem imorges, er der egentlig ikke andet
end det sidste Par Sider, skrevne af Gerhard
Munthe selv, og Gud ved, om der er saameget
i den sidste; jeg husker det ikke.
[2]
Jeg glæder mig iøvrigt til en Aften med
det første at komme ud til Dem for
at takke Dem for Deres venlige Brev
og høre nyt fra Norge.
Med venlig Hilsen til Deres Hustru
Deres hengivne
Johan Rohde