Menu

Emil Hannovers arkiv

1906-11-27

Afsender

Johanne Krebs

Modtager

Emil Hannover

Transskription

Niels Juelsgade 8
27–11–06

[med blyant i Hannovers hånd:] Krebs

Hr Direktør Hannover!
Af et Brev fra Hr Rohde ser
jeg at han er rejst, og altsaa ikke
modtager et Brev, jeg i Dag har
skrevet til ham. Det var an-
gaaende Elevernes Stilling til
hans Sag. Indholdet af mit
Brev var i faa Ord følgende:
2 af Eleverne, om hvem jeg ikke
har Grund til at tro andet,
end at de taler efter deres Over-
bevisning, udtaler sig fuldstæn-
dig mod hinanden, idet Frk.
Holm, der hele Tiden har været
ivrig for Rohde, holder paa,
at der har været Agitation*, me-

*mod Rohde

[2]
dens Frk. Harhoff erklærer
dette for en Misforstaaelse.
Mig er det umuligt at dømme
disse imellem. Men jeg blev me-
get forfærdet, da jeg gjennem
den Afstemning, jeg bad Frk Har-
hoff foretage, saa hvor faa
af Eleverne, der vilde holde paa
at faa Rohde, naar Skoleraa-
det ikke ønskede det. Jeg ind-
saa at man ikke kunde garan-
tere for hvorledes Sagen vilde
udvikle sig, naar Rohde blev
udnævnt; det kunde vel nok
være blevet meget ubehageligt,
især da jeg nu hører, at Rohdes
Udnævnelse var baseret paa
Elevernes Ønske.
Med særdeles Agtelse
Johanne Krebs

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev.

København

Niels Juelsgade 8

Den Hirschsprungske Samling