Emil Hannovers arkiv
1894-12-12
Afsender
Emil Hannover
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Hannover har tilsyneladende opfordret Julius Hertz til at undskylde sin opførsel overfor Oscar Wandel [se også Hannovers brev til Rohde 9. december 1894]. Da Hertz ikke var meget for det, har Hannover måttet true ham med en løgn, nemlig at et flertal kan samles, der ønsker at afsætte ham hvis ikke han retter ind. Det har tilsyneladende virket, men Hertz må ikke få nys om, at det er noget Hannover har fundet på til lejligheden.
Transskription
Kære Ven,
Hertz var til at begynde med
lidet stemt for Gangen til Wandel.
Jeg maatte tage min Tilflugt til
den Løgn, at De og jeg var saa
heldige at vide Navnet paa en
Mand, som vilde kunne ”samle
alle Stemmer” om sig til at rem-
placere Hertz i muligt Tilfælde.
Den Mands Existens troer han
paa, og den Tro maa ikke rokkes.
For det var vistnok mest den,
som fik Hertz til at komme
op til mig i Dag og sige mig, at
han nok skulde tale med Wandel.
Nærmere en Gang mundtligt
Deres hengivne
E.H.
12.XII.94