1891-06-18

Komigjen-Kro
18de Juni 1891

Kjære Hannover!
Tak for Deres lange Brev, som
jeg modtog ligesom jeg havde afsendt de
Linier, som De formodentlig nu har
modtaget, angaaende Deres Afhandlinger.
Grunden til, at jeg bad Deres Kone skrive,
var nærmest, at jeg ikke turde gjøre Reg-
ning paa Deres Tid, som jeg veed er meget
beslaglagt, vilde kunne strække til til[sic] et
Brev til mig, og jeg er naturligvis derfor
dobbelt glad over at dette alligevel har
været tilfældet. Efter at have læst Deres
Brev, kan jeg saa godt sætte mig ind
i det Tab, som Deres Onkels Bortgang
maa være for Dem, men jeg havde jo
kun set ham hos Dem en enkelt Gang,
og derfor antog jeg ikke, at Forholdet var
af den Natur, som De antyder i Deres
Brev. Det er jo for resten den gamle
Historie med at man først lærer at

[2]
vurdere et Gode, efter at man har
mistet det, parret med en lille Smule
Samvittighedsnag over at man mange
Gange ikke har skjønnet paa det, mens
man havde det.
Hvad Vejret angaar, kan jeg
egentlig ikke klage her paa Fyen. Ganske
vist har der været nogle stygge Dage med
Blæst og Kulde, men gjennemgaaende
har jeg ikke mærket meget til det, da
jeg bor i Skoven, hvor der er Læ for Vinden.
I det sidste Par Dage har der imidlertid
været et dejligt mildt Graavejr, saa jeg haaber
nu paa nogen Forandring til det bedre.
Jeg har herovre faaet fat i nogle gamle
Billeder, som havde forputtet sig i en Præste-
gaard her i Nærheden og hvoraf et Par
frembyder en Del Interresse. Det ene er
et Portrait af en eller anden venetiansk
Raadsherre fra det 16de Aarhundrede
malet med en betydelig Virtuositet, naturlig-
vis parret med en Del Routine, men den

[tilføjet i venstre margen:]
se Bagsiden af Brevet

[3]
gyldne Lød i Hudfarven staar meget smukt
til den store pibede Krave. Det havde en
Gang været under en eller anden Bandits Behand-
ling, som havde oversmurt Baggrunden og
da navnlig Kraven med en smudsiggraa
Stenfarve, men efterat det er lykkedes mig at
faa det vasket og skrabet af, saa presenterer
det sig nu igjen nogenlunde med sine
oprindelige Farver. Det er ligesom de andre malet
paa Egeplader. De andre ere af nederlandsk
Oprindelse, ihvertfald det ene som ser ud til
at være en Kobberplade som er overført paa
det med hvid Farve præparerede Egetræ saa-
ledes, at det præsenterer sig som et Kobber-
stik som saa ved adskillige Ferniseringer
har antaget en ret smuk gulgrønlig Tone.
Det forestiller forskjellige hollandske Krigsskibe
for fulde Sejl, ganske fortræffeligt tegnede
og minutiøs i alle Detailler. Det er det
bedst bevarede, ligesom jeg ogsaa regner det
for det interressanteste. De andre to ere
Oliemalerier og forestille henholdsvis Moses
som optages af Floden og Englens Forkyndelse

[4]
for Hyrderne ved Bethlehem. Disse ere imid-
lertid ikke af nogen stor Kunstværdi. Billeder-
ne have i sin Tid tilhørt en rig Godsejer her
paa Fyn, som havde kjøbt dem og en
Mængde andre, (som i sin Tid solgtes ved
Auktion) paa sine Rejser i Udlandet, navn-
lig Italien.

[gengivelse af maleriet
i Christiansens streg]

Er Rokkoko-Udstillingen
god? Jeg glæder mig til
at se Deres Anmeldelse,
og jeg vil naturligvis gjærne
ind og se den, inden den
lukkes, hvis det er Umagen
værd?
Artiklen om at samle
paa Bøger maa rigtig
være et Emne for Dem;
men pas alligevel svært
paa naar De skriver Anmeldelsen af Karl
Madsens Bog. Det er altsaa svært at være
retfærdig imod noget man er forud ind-
taget imod. Er De vis paa at der alligevel
ikke er mere end den ene Ondskabsfuld-
hed der i Deres Anmeldelse, som De omtaler?
Til Slut venlig Hilsen til Dem og Deres
Kone fra Deres hengivne
R. Christiansen.

[i venstre margen:]
Høien har i sin Tid, gjennem en Befuldmægtiget budt en høj Pris for disse
Billeder, medens den nuværende Besidder var Præst i Slesvig, men saa kom Krigen og
lagde Hindringer i Vejen for Salget.