Emil Hannovers arkiv
1894-04-16
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Ved en sammenkomst hos Hammershøi har Karl Madsen videreformidlet et forslag stillet af Viggo Johansen, nemlig oprettelsen af en forening, der igennem et årligt medlemsbidrag kan samle penge ind til kunstindkøb. Tanken er, at indkøbene med tiden skal indlemmes i Kunstmuseet, og dermed råde bod på Gallerikommissionens mangelfulde indkøb. Rohde spørger, om Hannover vil være med i en sådan sammenslutning. Rohde har været hos Hammershøi og set hans nyeste maleri, som, på trods af en række mangelfuldheder, har gjort stort indtryk på ham.
Transskription
Mandag Aften D. 16-IV-94.
Kjære Ven!
Igaar traf jeg Madsen hos Hammershøjs; han
fortalte mig om en Idé[,] Johansen var
fremkommen med. Den gik ud paa
Oprettelsen af en Forening (“Højens Minde”)
hvis Formaal skulde være at raade Bod
paa Gallerikommisionens Feilgreb. Hvert Medlem
giver 10 Kr. om Aaret ( ): [dvs.] 1 Portion, flere
Portioner kunde naturligvis ogsaa ydes af samme)
og alle de indkomne Penge anvendtes af et Ud-
valg til Indkjøb af Kunst, der til sin
Tid kunde indlemmes i Galleriet.
Jeg synes Tanken er god, og jeg har Lyst
til at tage den op. Ikke for at stjæle
en Idé fra Johansen, men fordi jeg frygter
for at den hos ham aldrig bliver mere end
en Idé.
Har De Lyst til at være med, jeg vil da
bede Johansen, Madsen, Joakim Skov-
gaard og Vandel sammen med Dem
[2]
og mig for strax at faa den ført ud i
Praxis.
Jeg troer sikkert at man maa kunde tilveje-
bringe imellem 1 à 200 Portioner om Aaret
og i Tidens Løb maa herfor med lidt Om-
tanke kunde gjøres et meget pænt Indkjøb.
—
Svar mig snarest, hvad De mener herom.
Jeg var igaar som ovenfor nævnt hos Hammers-
høj for at se hans nye Billede.
Det var mig en sjælden Glæde. Man førtes
ligesom bort til et andet Luftlag, ved at staa
foran det; til et Luftlag der er ædlere og renere end
vort.
Hvad Billedet forestiller? Jeg ved det ikke.
Men det var mig ligegyldigt, det var et stort
Indtryk af kunstnerisk Glæde det foraarsagede
mig. Det udaandede den naive Uskyld som
man fornæmmer i Arbejder fra Kunstens
Barndom — hvormeget man saa end kommer
og vil fortælle os, at det er neurastenisk Kunst.
[3]
Men nægtes kan det jo ikke, at det er rigt belastet
med Fejl. Ikke en Plet i Billedet mangler sine;
Tegningen er fra først til sidst ganske lastefuld
— ganske overordentlig lastefuld, og det skulde
den jo ikke være . . . . Og dog, hvor var der
meget dygtigt i dette Billed, hvor heller ikke Far-
ven denne Gang havde noget af Naturens.
Jeg ønskede gjerne De skulde se dette Billede.
Jeg frygter for at Madsen faar ham til at
male det hele om, og saa gaar sikkert hele
Charmen tabt. Jeg har raadet ham til hvis
han vilde arbejde mere med Emnet, da at
begynde paa et ganske nyt Lærred og beholde
hvad han har som et Forstudie.
Venlig Hilsen
Deres
Johan Rohde
