Menu

Emil Hannovers arkiv

1916-04-06

Modtager

Emil Hannover

Transskription

[med blyant i Hannovers hånd:] Zahrtmann

Sixtus Apr 16.
Kære Direktør Hannover.
De modtage min Tak for Deres
udmærkede panegyriske Referat
om Musæet og dets Virksomhed
som jeg denne Gang som før har mod[-]
taget med største Interesse og baade
gennembladet for Billedernes Skyld,
slugt for Textens og nu læst orden-
ligt igennem, glad over hver Ting, der
deri er nævnt. Jeg holder nu engang
saa meget af Dem for hele Deres Væ-
nesælhed og for Deres Imødekommen
i enhver Henseende, jeg respekterer Dem
saa meget for Deres betydelige Indlæg
om Eckersberg, Konstantin H. og Købke,
at Deres stærke Panegyrisme glider
nemt ned, og jeg dog uforstyrret nyder
Dem under hele Gennemlæsningen fra
Ende til anden. I gamle Dage var jeg

[2]
meget hyppigt Gæst i Musæet,
nu det er blevet saa meget rigere
kommer jeg der sjeldent, da jeg daarligt
kan med Trapper, men jeg er taknemlig
for mange glade Timer deroppe.
Jeg saa igaar, at De paa den Frie
havde købt Wagners Duefalk eller hvad
det er og forstaar Valget. Den vil jo
glide nydeligt ind i Ensemblet. Nu
maa De ikke synes, at det er fejl af
mig at sige det, at jeg holdt endnu me-
get mere af hans holbergske Foraarsfor-
nemmelser. I en ganske lille Tørhed i
Foraarsfornemmelsen forekommer han
mig saa vidunderligt i Harmoni med
Sujetet. Det er ogsaa Skade, at De ik-
ke kan faa Niels Skovgaards Hest til
Kultorvet for – for at blive ved Holberg – det
var min Troe god Madam.
Deres taknemlige
Kristian Zahrtmann

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev.

Den Hirschsprungske Samling