Emil Hannovers arkiv
1918-05-07
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Emil Hannover
Transskription
Foroven under dateringen med blyant med Emil Hannovers hånd: Skovgaard
Slotsgade 8, Hillerød. 7 . 5 . 18 .
Hr. direktør Emil Hannover!
Tilgiv, at jeg har glemt Deres
spørgsmål nogle dage.
Naturligvis må De så gerne
bringe en gengivelse af billedet i
Immanuelskirken i Deres bog.
Det er i sin tid fotograferet af
Riise, men han har jo opgivet
sin forretning, og jeg ved ikke,
om nogen anden fotograf har over-
taget pladen, men det kan Riise
jo give besked om. Skulde
De imod forventning ikke kunne
få et fotografi, så har jeg et, men
jeg ved ikke, om det egner sig så
godt, det er i hver Tilfælde meget
stort (omkring 65 cm) og det står
[2]
kønt blødt i tonerne, men netop
derfor kunde det måske blive
utydeligt i en stærkt formindsket
gengivelse, dog det ved jeg ikke,
og kan De ikke få andet, så er
jeg villig til at tage det ud af
rammen og sende Dem det.
Med venlig hilsen
Deres Niels Skovgaard.