1896-05-17

Marmarahavet d: 17 Maj 1896

Kjære Hannover!
Jeg er nu paa Vejen til Smyrna efter i Gaar
at have forladt den lille tyrkiske By Ishmid i Lille-
asien, hvor vi endelig har faaet saa megen Varme
at man har kunnet glæde sig ved et henrivende sydlandsk
Landskab med smilende grønne Dale og blaa Bjerge.
Jeg har nemlig paa hele rejsen igjennem Middel-
havet og rundt omkring i Sortehavet forgjæves ledt
efter den meget omtalte Varme som skulde være
saa generende allerede i April Maaned. Sandelig!
den har ikke generet mig. Naar jeg undtager Algier,
som i min Erindrings Kaleidoskop staar som et
rent Paradis, saa har vi lige fra Gibraltar havt
akkurat det samme Vejr som vi plejer at have
hjemme i April Maaned, snarere værre, i Tunis
havde vi f: Ex: baade Storm, Regn og Kulde og
da vi kom til Konstantinopel første gang, maatte
vi fyre i Kakkelovnen i Kahytten for at holde
Varmen efter at jeg grundig havde forkølet mig
i Athen ved Slutningsfestlighederne for de olympiske
Lege. Jeg har derfor slet ikke noget Indtryk af
det traditionelle blaa Middelhav, det lignede snarere
Nordsøen, medens til gjengæld Biskayabugten med
sit yderst daarlige Renommé viste sig blaa og
smilende. Imidlertid venter jeg at faa Revanche
paa Hjemtouren. Jeg har nemlig bestemt mig
for at opgive Italien denne Gang af forskjellige
Grunde. For det første fordi jeg vil komme til
at gjøre hele Rejsen i Syd og Mellemitalien ganske

[2]
allene, idet Rohde vil være rejst nordpaa til Egnen
ved Pisa inden min Ankomst til Rom. For det Andet
vil jeg være halvvejs træt af at P rejse og vil derfor ikke
have det fornødne Udbytte. Jeg har nemlig nu vænnet
mig saaledes til det magelige Liv ombord, hvor man
fører hele sit Hus og hele sit daglige Levesæt med
sig og lader fremmede Lande og Verdensdele passere
Revue uden at man bliver revet ud af sine sædvan-
lige Folder, saa at jeg kun med Ulyst kan tænke
paa det Slid og Slæb og Mas som man har
under en Rejse paa Landjorden. De maa dog
ikke tro at jeg driver ombord, tværtimod! Jeg har
mine Illustrationer som jeg arbejder paa ligesaa
regelmæssigt som hjemme, naar jeg da ikke maler
eller fotograferer, thi navnlig det sidste tager mig
megen Tid fordi at jeg … selv fremkalder og
kopierer Pladerne. Saa skal man gjøre Udflugter
og more sig naar man er i Land og kigge
paa Hvalfisk, Flyvefisk, Hajer, Springere
og Skildpadder naar man er paa Søen saa
jeg haaber at De undskylder at jeg først nu
er naaet til at faa Brev expederet til Dem.
Naar jeg undtager et Par nødvendige Breve
som jeg har vexlet med Rohde, saa er De saamæn
den eneste af mine Venner som faar Brev,
da det at skrive er noget af det sidste man faar Tid til
naar man sejler. Jeg undtager naturligvis herfra den
nødvendige Korrespondance med min Familie for
at holde den à jour med at jeg endnu ikke
er forlist. Ellers befinder jeg mig fortræffeligt
til Søs og har kun en eneste Dag i Begyndelsen
været generet af Søsyge. Jeg haaber at De vil besørge
en Hilsen til de af vore fælles Venner som De ikke
for Øjeblikket er Uvenner med og modtag selv en
venlig Hilsen fra Deres
hengivne
R. Christiansen

[i venstre margen:]
Jeg har med lange Mellemrum set danske Aviser, som vare en Maaned gamle,
ellers lever jeg i lykkelig Uvidenhed om alt Vrøvlet hjemme.