1896-04-25

Kastrup den 25de April
1896

Kjære Her Hannover
De har ganske vist Aarsag til at blive
vred, jeg burde idetmindste have under-
rettet Dem om at Erklæringen vilde
komme frem i en anden Form. Det var
min Hensigt i Fredags; da jeg var i
Byen personligt at meddele Dem
Aarsagen, men det var paa en Tid, hvor
De ikke var at træffe. Zeuthen, som jeg
i Egenskab af Forretningsudvalgt ikke
kunde gaae uden om, da Erklæringen
jo skulde fremkomme i det samlede
Forretningsudvalgs Navn, fandt den ikke
fin nok, han troe [!] aabenbart at jeg var
Forfatteren, han mente at vi helst burde
sende alle Bladene den, og da vi derfor ikke
vidste om vedkommende Blade havde
meddelt de i Erklæringen antydede
Rygter, saa burde vi undgaa den Sætning,
jeg fandt der var Noget deri, [o]g lod ham derfor
forfatte den efter sit Hoved, da jeg mente at
det

[2]
væsentligste ved Sagen var, at Rygtet
blev gjendrevet. Willumsen havde jeg
pr Brev underrettet om at Erklæringen
vilde fremkomme i en ændret Skikkelse.
Idet jeg nu beder Dem tilgive mig min
Tak[t]løshed overfor Dem, saa lover jeg
Dem at Deres elskværdige Tjenstvillighed
ikke oftere skal blive misbrugt af
Deres hengivne
Th Philipsen

Indlagt brevfragment med Emil Hannovers hånd:

Maa jeg i al Godmodighed, men ikke uden dog alvorlig ment
Eftertryk bede mig fritagen herefter for at
blive anmodet om at bistaa den fri Ud-
stilling med min Pen.
Jeg kan virkelig ikke finde mig i at spilde min
Tid med at formulere snart ét, snart et
andet for d’Herr ….. for derpaa
at se det kasseret af .. Hr. Zeuthen