Emil Hannovers arkiv
1901-01-28
Afsender
Theodor Philipsen
Modtager
Emil Hannover
Transskription
Foroven med blyant med Emil Hannovers hånd: Philipsen
Kastrup den 28’ Januar
1901.
Kjære Hannover
Tak for Deres venlige Brev, hvoraf
jeg seer at De har modtaget Hovedkvarterets
Svar gjennem Her Jastrau, Da Deres
Brev jo tildels var en Henvendelse
til Hovedkvarteret, som De kalder det,
saa blev det oplæst, og man enedes
da om paa de Henvendelser, som
skulde sendes Malerieierne, saavidt
muligt at samle alle de Billeder
man ønskede fra et Sted, paa en
Blanket, dels for at spare Porto
og dels for ikke at uleilige Folk mere
end nødvendigt. Da der var ankommen
en Anmeldelse fra Her Cohn, paa et Billed
af Eckersberg, og man kunde ønske flere
Billeder fra den Mand, saa vilde man
bede Dem om ikke at udsende flere
Blanketter, førend Sectionerne nogenlunde
[2]
havde ordnet Billederne efter
Eierne, hvilket jo nu efter Deres
Brev viser sig at være overflødigt,
men De omtalte ikke at Her Cohn
kun vilde udlaane Eckersbergs
Billed. Det maa være en Misforstaaelse
at Mødet paa Fredag er et
Arbeids Udvalgs Møde, det er
kun et Sections Møde, Arbeids
Udvalgs Møderne ere fastslaaede
til Løverdagen. For at De ikke
skal tro at vi paa en underfundig
Maade vil drage Dem ind i
Arbeidsudvalget, saa sender jeg Dem
disse beroligende Linier som
Deres hengivne
Th Philipsen
Indlagt fortegnelse med anden hånd:
1870 – En ung Pige tegner i et Atelier (400 Kro)
blev vundet i Kunstf. af Etatsraad Stoltenberg
1866 Der er ingen hjemme, Genrebillede
købt eller vundet i sin Tid af Fru Jeanne
Henriques
[klammer begyndt]
1862/64 Scene fra Seinen i Vincennes
Pige med Fuglerede i Font bleu Skov [!]
Fransk Sypige Søndagmorgen
Alle 3 købt af Grev A Moltke
til Bregentved [klammer slut]
1861 Genrebillede, tilhørte Fr VII, solgt
1864 til Grosser Sten Møller for 86 Kr
1851 En Snigpatrouille fra den slesvigske
Krig, tilhører Frk Birgitte Trier
Vendergade 8 Stuen
En Moder (Føhrkone) med Barn i Vugge
tilhører Ferdinand Heyman
Fredriksgade 7.