Menu

Emil Hannovers arkiv

1898-03-27

Modtager

Emil Hannover

Transskription

Kastrup den 27de marts 1898

Kjære Hannover
Ved at gjennemsee mine Mapper fandt
jeg indlagte Mindeblad, en Composition af
Eckersberg, med et smukt Digt nedenunder,
af hvem veed jeg ikke, maaske Baggesen.
Ved Festen i Fredags i vor Udstilling,
som var hyggelig og fornøielig, og hvor
det vilde have været os kjært, om De
havde været tilstede, mindede Rohde
i en kjøn Skaal, han udbragte for
Frölich, os om at De arbeider paa
Eckersbergs Livshistorie, og da jeg saa
idag fandt dette Blad, saa tænkte jeg
at det kunde have sin Interesse for Dem
at faae det med, det er jo et Minde om
et for Danmark sørgeligt, betydnings-
fuldt Aar, og det forekommer mig at
Tegning og Digt paa en smuk Maade

[2]
udtrykker Sorgen over det Svundne og
Uvisheden overfor det kommende Aar.
Maaske kommer dette for seent
til at faae Plads, maaske De finder
det for ubetydeligt, og maaske De
har det allerede, men jeg synes dog
jeg vilde sende Dem det, saa kan
De gjøre den Brug deraf, som
De finder for godt. Med venlig
Hilsen Deres hengivne

Th Philipsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Den Hirschsprungske Samling