1892-05-09

Kjære Ven,
Længes meget efter at høre fra
Dem. Vær saa venlig at lade mig
vide, om De vil have min Afhandling
om at samle paa Bøger sendt til
Paris, eller om jeg skal lægge den ned
i Deres Bolig i Nyhavn. Den fylder en
Del, saa De er maaske helst fri for
[her rester af indklæbet avisudklip]
at fylde op med den i Deres Kuffert. Wil-
lumsen er rar og flink og trøster os i
vor Ensomhed.

[2]
Slott-Møllers har vi stadig ikke
set, og mine Følelser for dem er ikke
ganske blide, efter at de har sendt
mig de Penge i Hovedet, de havde laant
af mig. Forretningen gaaer forresten
strygende for dem. Til Kunstforeningen
solgte hun sit Fjordlandskab, til
Fyrstenberg solgte han de to smaa
allegoriske Billeder, og nu har han
solgt Portrætet af Fyrstenberg Brandes
til Fyrstenberg. Jo længere Tid der gaaer,
des vanskeligere vil det jo være for
os at mødes igjen. Skade, at De
ikke er her og kunde bringe dem
til Fornuft. De beklager sig bittert
til alle mulige Mennesker, og der
er naturligvis hos vore fælles
Uvenner stor Glæde over Bruddet
mellem os.
Aarsmedaillernes Uddeling paa
Charlottenborg har De formodentlig

[3]
læst i Aviserne. Et smukt Selskab!
Det forlyder fra paalidelig Kilde, at
Fru Slott-Møller faaer en Under-
støttelse fra Akademiet paa 800
Kroner. Vidste De af, at hun søgte
en saadan? Mig har det overrasket
meget.
Lev vel, vær venligst hilset
fra min Kone og Deres hengivne

Emil Hannover

9. V. 92