1893-08-09

D. 9-VIII-93.
Tønning. Schleswig.

Kjære Ven!
Kun et Par Ord, da jeg i Dag ikke har megen
Tid til Brevskrivning.
Deres Brev har bedrøvet mig meget — jeg var
nu fuld af det bedste Haab.
Det er mig imidlertid umuligt at tro andet
end, at Deres Kone maa være utilregnelig
i Øjeblikket og jeg beder Dem indstændig
om ikke i Øjeblikket at træffe en afgjørende
Beslutning. Naturligvis er den nuværende
Tilstand forfærdelig for Dem — men tror
De ikke, at det vil hjælpe noget, naar
De rejser bort fra det hele og afbryder
al Forbindelse med Deres Hustru?
Disse Breve og Anmodninger, De faar fra
hende nu, og som forbitrer Deres Tilværelse,
fordi De stedse skuffes af dem, kan jo desuden
godt vedblive at komme, fordi De er endelig
skilt fra hende.
Det var vist galt af Dem, at De rejste

[2]
ud til hende.

Jeg har i den sidste Tid flere Gange tænkt paa
om en tredje Mand kunde udrette noget. Om
det kunde have nogen Betydning, om jeg rejste
over og talte med Deres Kone. Det kunde
jo tænkes, at de begge vare saa overophidsede,
at al Forhandling ud umuliggjordes, og at Mis-
forstaaelse dyngedes paa Misforstaaelse.
Ja, hvad mener De?

Den korteste Vej til Tønning er sikkert over
Frederits, Jübeck (Flensborg) Husum – Tønning.
Tager De med Morgeniltoget fra Kjøbenhavn
er De i Tönning om Aftenen Kl. 10.
Jeg sejlede fra Korsør til Flensborg og tog derfor
videre. Men jeg finder Sejltouren[,] skjønt den
gaar om ad Svendborg[,] kjedelig. Man kan godt
tage over Kiel – Neumünster – Heide – Tønning.
Men som sagt den første Route er vist den
bedste.
Lad mig høre naar De tænker paa at rejse

[3]
og vær hjærtelig velkommen.
Vil De ikke til Karlsbad saa skulde De
slaa Dem til Ro her i nogen Tid.

Venlig Hilsen
Deres hengivne
Johan Rohde