1891-12-16

Kjære Rohde,
Tak for Brevet. Vi flytter Gud
være lovet, takket elsket og priset
ind paa Mandag eller Tirsdag, – til
stor Sorg naturligvis for min Kone.
I de sidste Uger er jeg bleven holdt i
Fangenskab herude i Anledning af
Influenzaen i Kjøbenhavn, og derved
er min Appetit paa Hovedstaden
bleven yderligere skærpet. Forresten:
hvad skal man derinde? Havde jeg
været i Byen i Aften, havde jeg
skullet skrive om Marinemaler
Neumann; nu kunde jeg dog nøjes
med at fortælle Telefonen, at han
var en daarlig Maler og derfor
saare populær.
Tak for Underretningen om Böcklin.
jeg har forresten atter afbrudt mit
Arbejde for at søge at indhente
nogle positive Oplysninger om Manden
hos nogle af dennes Venner. Faaer jeg
intet at vide, vil jeg skrive til
ham selv. Nu gaaer jeg blot i Frygt

[2]
for, at alt det, jeg har digtet, skal
være uoverensstemmende med
Virkeligheden.
Troer De ikke, Willumsen ogsaa
kunde skaffe mig noget af Redon?
Det Blad, jeg saa hos Zeuthen, var
godt, skjøndt jeg finder Willumsens
nok som bekjendte Radering bedre,
fordi den er fri for Redons Rheto-
rik. Se saa snart som mulig at
faa Willumsens Arbejder hertil.
Jeg forudsætter, de er et nyt Slag
værd, og jeg vil gærne slaa et
saadant, saa snart den fri Ud-
stilling er bleven aabnet. Over-
hovedet vil jeg gærne have min
Anmeldelse i alt væsentligt færdig,
inden Udstillingen aabner, og jeg
haaber, De vil hjælpe til at sætte
mig i Stand dertil.
Kunstforeningens Udstilling var
mig en glædelig Overraskelse. Jeg
skrev en lille Notits om den i

[3]
”Politiken” og fremhævede – saa vidt
jeg husker – de samme Navne, som De
nævner som Muligheder. Jeg kan godt
se, at Sybergs Selvportræt ikke er
ubetydeligt, men jeg holder ikke af det,
fordi det er saa grænseløst uskjøndt
i Farven. Peter Hansens to Landskabs-
studier var smukke, men røbede
nogen Paavirkning fra Dem.

Hvad er det, De læser om
Italien? Jeg glæder mig selv saa
meget til at gjense mine Fotogra-
fier dernedefra, jeg troer i det hele
taget, det er Fotografierne og Bøgerne
og Billederne og hvad der ellers findes
stuvet sammen i de smaa Huller
i Reventlowsgade, der lokker mig mest
til Byen. Ja og saa Vennerne
naturligvis, de tossede Venner, der
ikke kan overvinde deres Magelighed
og sætte sig op i en Jærnbanevogn
og kjøre en halv Time ud til
Lyngby.
Jeg har anskaffet en Del engelsk

[4]
Kunstlitteratur i den sidste Tid,
bl.a. af Ruskin og har faaet en
utvingelig Lyst til at komme til
England for at se noget af Rossetti,
Holman Hunt etc. Vil De med –
fra Paris?
Før Onsdag er vi næppe nogen-
lunde i Orden derinde. Men
saa haaber jeg ogsaa vi ser Dem
saa snart som muligt.
Venlig Hilsen fra min
Kone,
Deres hengivne
Emil Hannover

16.XII.91.
Lyngby