1890-07-03

Aabo-Skovgaard pr: Hørning
ved
Aarhus
den 3die Juli 1890

Kjære Hannover!
Hjærtelig Tak for Deres Brev, som
jeg modtog fra Kjøbenhavn for nogle
Dage siden. Det glædede mig meget
at høre lidt fra Dem igjen. Jeg har
selv flere Gange været paa Nippet til
at skrive til Dem, for at faa at vide,
hvorvidt muligvis mine 2 sidste Breve,
som jeg sendte til Deres Adresse i Rom,
ikke havde truffet Dem; men jeg antog
som det nu fremgaar af Deres
Brev at Grunden til Deres Tavshed
maatte være Deres Frues Sygdom og
de deraf følgende vanskelige Arbejdsfor-
hold, som De jo maatte lide meget under.

[2]
Det glæder mig imidlertid meget at høre,
at det gaar betydelig bedre med Sygdom-
men, som De forhaabentlig ved fortsat Omhu
og Forsigtighed snart maa faa fuldstændig
Bugt med. Jeg havde ellers troet, at De alle-
rede for længe siden var kommen hjem, da
jeg hørte noget i Kjøbenhavn om at De
agtede Dem hjem inden Foraarsudstillingens
Lukning. Imidlertid tror jeg De har gjort
vel i at blive borte, da Forsommeren her-
hjemme slet ikke har været god, men afvex-
let med med stærk Varme og Kulde samt Regn-
storm, hvilket næppe er heldigt for sunde
Mennesker, langt mindre for syge. Jeg
var ogsaa ret fornøjet over at De ikke
kom hjem og saa Foraarsudstillingen, skjønt
den vist iaar var bedre end den har været
længe, men naar De kom lige fra

[3]
den store italienske Kunst, saa vilde De
vist næppe blive nogen naadig Dommer.
Vi er jo Smaafolk. Det er nu noget over
en Maaned siden, at jeg kom herover til
Jylland. Men jeg har ikke hidtil havt
overdreven meget Udbytte, hverken i den
ene eller anden Retning. Som
ovenfor omtalt har Vejret været meget ube-
hageligt, hvilket havde tilfølge at jeg strax
i Begyndelsen paadrog mig en stærk Forkø-
lelse, som jeg endnu ikke helt er kommen
af med, og som naturligvis har voldt mig
megen Kval. Med Hensyn til mit Arbej-
de, saa vil jeg kun bemærke, at det denne
Gang ikke er Soldater, hvilket De formodentlig
paa Forhaand betragter som et Fremskridt.
Angaaende Deres Forespørgsel efter Møllers
og Rohde, saa skal jeg fortælle Dem hvad

[3]
jeg vèd, hvilket imidlertid ikke er meget.
Møllers rejste fra Kjøbenhavn en 14 Dages
Tid før jeg, og de agtede sig foreløbig til
Egnen nord for Randers i Nærheden
af Rold Skov. Der kunde de imidlertid
ikke finde nogen passende Bolig, og den
Dag, jeg ankom til Aarhus fra Kjøbenhavn,
modtog jeg en Hilsen fra dem gjennem et
Menneske som havde kørt paa Jernbane sam-
men med dem. Den Gang agtede de sig ned
i Omegnen af Kolding, og siden har jeg intet
hørt fra dem. Rohde vilde blive en Maaneds-
tid længere i Kjøbenhavn, da han arbejdede paa
et Billede der. Senere vilde han ogsaa til Jyl-
land, og han lovede at sende mig sin Adresse
saasnart han var rejst. Da jeg ikke har hørt fra
ham, antager jeg, at han endnu er i Kjøbenhavn.
Det glædede mig meget at høre om Deres Møde med
Wildenradt. Jeg havde frygtet at De vilde have fun-
det et Vrag af Deres tidligere Ven og Kammerat, men
det er heldigvis altsaa ikke Tilfældet. Jeg forstaar kun ikke
hvorfor han saa ihærdigt har forsøgt at ødelægge sit

[afslutningen af brevet er på første side i venstre margen og foroven:]
Renomé i sit Fødeland ved kun at sende Udskuddet hjem, naar han selv var på
det rene med at det ikke var saa godt som det burde være, saa havde han sikkert
staaet sig bedre ved
at vente, indtil han
kunde sende
noget godt.
Til Slut
en hjærte-
lig Hilsen
til Dem
og Deres
Frue med
Ønsket
om snar-
lig Helbredel-
se fra
Deres
hengivne
R. Christiansen