1890-04-15

Kjøbenhavn d: 15de April 1890

Kjære Hannover!
Dagen før jeg modtog Deres sidste
Brev med den sørgelige Meddelelse om
Deres lille Frues Sygdom, afsendte jeg et
Brev til Dem poste restante, som De for-
haabentlig har modtaget. Da jeg skrev
dette, havde jeg ingen Anelse om, at det
Ildebefindende, som De berørte i Deres Brev-
kort fra Pisa, som havde bevirket at
De havde ladet Deres Kone blive tilbage
i Florenz, var af en saadan Natur. Jeg
antog det simpelthen for en Smule Træt-
hed og Overanstrængelse efter Rejsen. Jeg
behøver sikkert ikke at forsikre Dem, kjære
Hannover om min oprigtige Deltagelse
for den Nedtrykthed, som en saadan Opda-
gelse maa have bevirket; men jeg kan
ikke slippe det Haab, at De i Deres første

[2]
Indtryk af Lægens Meddelelse, overdriver
Sygdommens Fremskridt, og at det snart ved
fornuftige og omhyggelige Forholdsregler
maa lykkes at faa Bugt med Ondet, saa
at De igjen begge sunde og fornøjede kan
fortsætte Studiet og Nydelsen af de Kunst-
skatte, som omgiver Dem i Rom. Jeg
ønsker nu meget, at jeg var taget med
Dem, da jeg sikkert vilde have kunnet
være Dem til Nytte og Adspredelse i den-
ne for Dem saa tunge Tid; men det er
mig for Øjeblikket umuligt at rejse paa
Grund af forskjellige Arbejder, jeg har paa-
taget mig. Forhaabentlig finder De ogsaa
hjælpsomme Mennesker dernede, som vil un-
derstøtte Dem i Deres Bestræbelser for at op-
muntre og adsprede Deres lille Frue un-
der hendes forhaabentlig ikke langvarige
Stuearrest. — Kjære Hannover jeg vilde saa
gjærne skrive noget som kunde trøste

[3]
og opmuntre Dem — vær forvisset derom,
men jeg synes at alt hvad jeg har skre-
vet er saa dumt og koldt og meningsløst
i Forholdt til hvad jeg gjærne vilde udtryk-
ke for Dem i dette Tilfælde. Vær forvisset
om min oprigtige Medfølelse, og tab for
alting ikke Modet; husk paa hvad Forsigtig-
hed og et heldigt Klima kan udrette -
og desuden, det kan jo umuligt være saa
slemt. Skriv snart og lad mig vide at nu
gaar det udmærket og at De nu igjen atter
kan gjenoptage Deres Studier. Tror De
ikke det vilde være heldigt om De kunde
blive i Syden Sommeren over, paa et
eller andet rigtig sundt Sted. Selv om
Deres Frue ogsaa hurtig kommer sig,
hvad jeg sikkert haaber, saa var det dog
vist ingen Skade til.
Jeg har i mit forrige Brev berørt
Udstillingen og Frants Henningsens Valg,

[4]
som De omtalte i Deres Brev, saa det
vil jeg ikke nærmere komme ind paa
her. Achens Portræt af hans Moder
gjør megen Lykke og er kjøbt af
Galleriet. Det er vist meget berettiget.
Madsen holder for Tiden en Række
Foredrag i Kunstforeningen om gammel
Hollandsk Kunst. De vilde sikkert være
meget interressante at læse; men de ere
yderst trættende at høre, da han taler
med megen Besvær. Brandes vilde
sikkert faa mere fortalt i et Kvarter,
end Madsen kan overkomme i to
Timer.
Til Slutning mine beste Hilsener
og Ønsker om snarlig Helbredelse for
Deres lille Patients Vedkommende. Lad
mig snart høre godt Nyt.
Deres hengivne
R. Christiansen.