April 1890

Kjøbenhavn : April 1890

Kjære Hannover!
Efter Opgivelsen i Deres sidste Brev-
kort, som det har glædet mig meget at
modtage, antager jeg at De nu maa
være i Rom, hvorfor jeg addresserer
dette Brev dertil poste restante. Det glæder
mig meget at høre, hvor stor Fornøjelse
De har af Rejsen, og jeg skal ikke nægte,
at jeg gjærne gad være med — men det
faar jeg nu glemme til en anden Gang.
Det er godt at have noget tilgode, naar
det ikke er Prygl. — Jeg vil oprigtig haabe,
at Deres Hustrus Ildebefindende, som De
berørte i Deres Brevkort, forlængst maa
være forbi, saa hun ogsaa kan faa
sin Part af Udbyttet af alle de Herlig-
heder, som De svælger i. At dømme
efter Deres Brevkort, saa har De jo og-
saa havt smukt varmt Vejr, hvilket
jo ikke altid kan paaregnes i Norditalien

[2]
saa tidlig paa Foraaret. Det var det som jeg
mest frygtede for, da De rejste. Herhjemme
har vi den sidste fjorten Dages Tid indtil for
et Par Dage siden havt det mest fortryl-
lende Foraarsvejr, man kan ønske sig
med Sol og Varme saa det var en For-
nøjelse. Nu er det imidlertid blevet lidt
køligere, og jeg har ikke helt opgivet
den Snestorm, som vi jo efter de sidste
Aars Praxis plejer at faa ved Paaske-
Tider — den kan maaske endnu indhente
Det forsømte. — Det vilde være Synd for
alle de grønne Knopper.
Foraarsudstillingen er jo nu aller[e]de
aaben for en 14 Dages Tid siden, og
Malerne træffes nu som oftest paa
Kafeerne, gjennempløjende Avisernes
Spalter for at finde sit eller Kammerater-
nes Navn paa Tryk. De har maaske
allerede hørt, at Slott-Møller fik sin Adam
og Eva (af Sædeligheds-hensyn) i Hovedet igjen

[3]
tilligemed Frisen. Derimod tog de
Brandes’s Portrait, Hingsten og Portraitet
af hans Svigerinde. Jeg var i Forvejen lidt
bange for at disse Billeder ikke vilde
komme til at præsentere sig til deres
Fordel, men jeg har heldigvis, efter min
Mening, taget fuldstændig fejl heri. Bran-
des’s Portrait virker imponerende og
storartet, tiltrods for alle de Indvendin-
ger der kan gjøres imod det, og knuser
alt hvad der findes af Portraitkunst
deroppe (synes jeg). Selv hans vanskabte
Hingst virker deroppe med en malerisk
Kraft saa det er en Fornøjelse, imellem
alt det blodfattige Kram, som ellers
hænger og fylder op. Fruens Billede
virker ogsaa udmærket paa Udstillingen,
dog ikke slet saa imponerende som hjemme
i Atelieret man ser Svaghederne noget
mere. Men det er et djervt og kraftigt
Arbejde, som det gjør godt at se paa, naar

[3]
man er træt af det evige lille Landskab
eller Interieur med en Figur. Rohde
fik 4[dobbeltunderstreget] Billeder refuserede, saa han kun
er reppræsenteret (saadan hedder det vist i
Anmelderjargon’en) ved en lille Skitse af
et Landskab med Bønder som gaa i Kirke.
Hvis De ikke allerede har hørt det saa
kan jeg glæde Dem med, at Deres specielle
Ven Frants Henningsen er bleven valgt
til Professor og Lærer ved Modelskolen
efter Block.[sic] Han fik 14 Stemmer, Jerndorff
kun 11. Man finder Skandalen saa stor,
at der for Alvor har været Tale om at
protestere, men til hvad Nytte? — Forresten
bliver det naturligvis heller ikke til noget,
hvordan skulde man kunne blive enig
om det? — Petersen-Mols og Tom Petersen
ere forleden afrejste til Italien, saa maaske
De ved Lejlighed støder paa Dem. Zahrt-
mann følger efter om kort Tid tilligemed
et Par af sine Elever.
Til Slutning en venlig Hilsen med
Ønske om Helsen og Sundhed til Dem og Frue
fra Deres hengivne
R. Christiansen

[i venstre margen:]
Vèd De noget om, naar De kommer hjem? Rohde fortalte
at Deres Penge slog udmærket til, hvilket glæder mig