April 1889

Kjøbenhavn : April 89.

Kjære Hannover!
Jeg skal med Fornøjelse tage Deres Frakke
med til Paris, naar den bare bliver besørget op
til mig, inden min Afrejse. Ganske vist tænker
jeg kun at tage en lille Haandkuffert med de
allernødvendigste Ting med mig, men jeg skal
nok faa det lavet saadan at vi kan have den.
Forøvrigt Tak for Deres lange Brev og for al
Deres Elskværdighed. Naturligvis er vi forberedte
paa at alt bliver extraordinært dyrt under
Udstillingen, men det maa man jo finde sig
i. Jeg finder slet ikke 15 Frs: pr: Dag særligt
dyrt og vil være glad, hvis vi slipper med
det. Jeg havde tænkt mig omkring 20 Frs (for hver):
foruden Rejsen. Jeg tænker foreløbig at blive
i Paris en Maaneds Tid; men hvis det kan
lade sig gjøre at faa et Værelse, uden at binde
sig for saa lang Tid, saa er dette naturligvis
det behageligste. Min Broder har tænkt paa
at være dernede omtrent ligesaalænge. Jeg for
min Part har stor Lyst til at rejse hjem over
Holland, da jeg meget gjærne vil se Galleriet
i Amsterdam, ligesom ogsaa selve Byen. Men
det er jo et Spørgsmaal, om man ikke er saa
ødelagt efter Opholdet i Paris, at man kun

[2]
ønsker at komme hjem snarest muligt.
Hvis det kan lade sig gjøre, vilde vi meget gjærne
herfra allerede i Slutningen af denne Maaned,
men jeg har saa meget at gjøre, at jeg ikke
rigtig kan indse, hvordan jeg skal kunne blive
færdig. Jeg tjener en Del Penge i denne Tid.
Naturligvis drikke vi Kaffe i Pensionen, saa-
fremt vi komme til at bo der, og muligvis
ogsaa Middagsmad. Imidlertid raader Rohde
mig fra det sidste, da det hørte til hans
største Fornøjelser i Paris at spise sin Middag
paa en Restauration efter Dagens Anstrængelser.
Han siger at De maa være bleven en grulig
Æder, naar De behøver 3 Frc. for at spise
Dem mæt.
Nu hører De formodentlig ikke fra mig,
førend jeg kan bestemme Dagen for vor
Ankomst til Paris. Vi rejse den hurtigste
Route derned, fordi min Broder skal
være der et Par Dage før Aabningsfesten for at aabne en ordne sin
Udstillingsmontre, inden.
“Kunstbladet” henstaar foreløbig i aaben
Begravelse, da Rohde bestemt afslog at have
med det at gjøre, ihvertfald for Øjeblikket,
og han tilraadede energisk at lade Sagen
hvile noget længere, efter at de forrige
Udgivere havde begaaet den Dumhed at

[3]
slaa det ihjel, istedetfor at lade de andre
overtage det og forsøge sin Lykke med
det.
Med Hensyn til Foraarsudstillingen
vil jeg hellere vente, indtil jeg personlig kan
tale med Dem, da jeg ikke kan skrive
Kunstkritik.
Mange Hilsener til Dem og Deres
Frue fra Deres hengivne
R. Christiansen.