1890-04-22

Rom, d. 22.IV.90
Hotel du Midi
Kjære Ven,
Blot et Par Ord til Svar paa Deres Brev
af 18/4. Jeg besvarer det i den Orden, De gjør
Deres Spørgsmaal.
Vi kommer i hvert Fald hjem i Sommer,
da Lægen erklærer, min Kone ikke har godt
af at være her om Sommeren. Efter den
Undersøgelse, som igaar paa Ny fandt
Sted, betragter jeg det som givet, at vi
næste Aar maa herned igjen. Det var
bedre med min Kones Lunge; men der
er stadig noget i Vejen med den, og der er
næppe Haab om, at dette ”noget” vil
fortage sig, medens vi er her. Det er en
Misforstaaelse, at min Kone ligger til
Sengs. Hun ligger paa Sengen hele Dagen,
men kjører lidt og gaaer ogsaa lidt ud,
naar Vejret er godt, hvad det desværre
i ringe Grad har været under vort Ophold
her. Alt i alt er hun afgjort bedre end
paa Rejsen herned. Hendes Temperatur er
exempelvis nu altid normal.

[2]
Den 1 Maj forlader vi Rom. Vi tager
dog ikke til Neapel selv, men til et
Sted, hvor min Kone kan faa Søluft,
og hvorfra jeg daglig kan komme ind
til Neapel og hjem igjen. Vi bliver dér
ca. 14 Dage. Medens jeg gaaer til nogle
af Smaabyerne vender min Kone
sandsynligvis tilbage til Rom og bliver
dér, til vi atter kan mødes i Venedig.
Dr. Bull anbefaler derefter min Kone at
bo nogle Uger paa et Mælkested i
Schweiz. Men alt dette er kun
foreløbige Planer, og det er derfor, jeg
ikke med Bestemthed kan sige Dem,
om jeg kommer tids nok hjem til at
se Foraarsudstillingen. I saa Fald
skriver jeg maaske om den, men det
vil ogsaa afhænge af, hvormange
Kræfter jeg vender hjem med, thi jeg
bruger dem godt her. – Jeg gaaer ud fra,
at Udstillingen staaer aaben til 20 Juni?

[3]
jeg vilde meget gjærne skrive noget om
Slott-Møllers Billeder, vel hvis det
kunde gavne noget. Men dels har jeg
ikke set dem færdige, dels har jeg, da
jeg sidste Gang saa dem, set dem uden
at gjøre nogle nødvendige Noter paa Stedet;
endelig har jeg siden den Gang set saa
meget andet og modtaget saa mange Ind-
tryk, at jeg ikke mere klart kan se
vore Venners Billeder for mig. Det vil
altsaa sige: lad Dem ikke af Hensyn til
mig afholde fra at skrive noget, af hvilket
vi alle sikkert vil have Gavn og De
maaske alene Skade. At det er et Offer
af Dem forstaaer jeg i høj Grad; men
vi vil være Dem taknemlig derfor.
Tak samtidig for Deres elskværdige Brev
af 11/4. Det synes, som om der er mere
Splid i Øjeblikket hjemme end før, og
jeg er ret glad ved en Gang at være at[!]
uden for den. Men forresten kribler det

[4]
mig i Fingrene efter at komme til at
skrive lidt igjen om danske Kunstforhold.
– Hvad var der nu i Vejen med Christi-
ansens Broder og Slott-Møllers?
Vi faaer ”Kjøbenhavn” og ”Politiken”
tilsendt. Skulde der en Gang i et andet
Blad staa noget interessant, vil De
glæde os meget med at sende det. Om Op-
dagelsen af Mordet havde jeg allerede læst,
og det havde gjort et dybt Indtryk paa
mig, da jeg i Selskabslivet oftere havde
truffet Ph. uden at synes om ham.
Ligesaa havde jeg fulgt den Ola-Hanssonske
Affaire, angaaende hvilken De var saa
venlig at sende mig nogle Udklip. Har jeg
selv været offentlig indblandet i den? En
nobel Herre, samme O.H.!
Jeg gaaer paa Spor hernede efter Thorvaldsen,
– man maa jo tage alting med! Lidt
finder jeg nok, men Sproget lægger mig
slemme Vanskeligheder i Vejen. Nu skal jeg
hen at snakke med en gammel Billedhugger,
der har været Thorvaldsens Elev.
Hils vore ikke mange fælles Venner.
Vær selv hjærteligst hilset fra min
Kone og Deres hengivne
E.H.