Emil Hannovers archive
1895-01-06
Sender
Johan Rohde
Recipient
Emil Hannover
Document content
Awaiting summary
Transcription
d. 6-1-95
Kjære Ven!
Mon det er rigtigt at sende Aubert Manuskriptet
til Gennemlæsning? Derved understreges jo
netop alt det, der staar mellem Linjerne.
Naar han faar det sendt med den Paa-
tegning, at han kan blive fri for Anmel-
delsen, vil han naturligvis pine Tvetydig-
heder ud af hver Sætning. — Jeg synes
derfor, at den foreslaaede Fremgangsmaade
er at gjøre ondt værre — hvor loyal
den end er ment fra Deres Side.
Jeg har kun læst Halvdelen af sidste Bind,
men synes forresten ikke, at det er saa daar-
ligt, som De synes at mene. De har
naturligvis Ret i, hvad De forleden sagde,
om de Masser af alt muligt, der findes
deri. Der er Autodidaktens Lyst til at
lægge frem alt, hvad han véd og en irri-
[2]
terende Skolemesterlyst til at docere kjendte Sager,
der er en specifik norsk Uklarhed — men der
er ogsaa synes jeg, foruden al den megen
Varme for Emnet megen virkelig god Viden om
og Forstaaelse af moderne Kunst.
Jeg skulde næsten mene, at Aubert trods alt
er en af dem, der er mest inde i 19 Aarhun-
dredes Malerkunst. Tag blot og sammenlign
ham med en Mand som Muther f. Ex.;
hvor langt højere staar dog ikke Aubert i Ret-
ning af virkelig Forstaaelse af Kunst; hvor-
meget mere solid er han ikke.
Men De har naturligvis meget Ret i, hvad
De mener om Bogen i det hele taget og jeg
forstaar godt, hvor vanskelig Deres Stilling er.
Jeg skal slet ikke indlade mig paa nogen
Modkritik; jeg kan imidlertid ikke se bort
fra den store Betydning Aubert sikkert har
haft for den unge norske Kunst. — Han er
eller var i hvert Fald i Kristiania, hvad Mad-
sen og De er her. — Han har i en lang Aar-
række sagt gode og rigtige Ting om ny Kunst,
[3]
og han har været ene om det lige til den aller-
sidste Tid.
At han er udgaaet fra og tilhører en af Norges mest
reaktionære Familier, og at han altid har været
omgiven af den mest intense konservative Luft
gjør ikke hans Fortjeneste ringere . . — Men alt
dette vedkommer jo ikke Professor Dahl — vil De
sige! —
Naar jeg en af de første Dage faar Tid,
ser jeg imidlertid op til Dem.
En venlig Hilsen fra
Deres hengivne
Johan Rohde
Jeg har ingen store Konvolutter — Manuskriptet
maa derfor vente. Det skal komme snarest.