Emil Hannovers archive
1891-09-17
Sender
Johan Rohde
Recipient
Emil Hannover
Document content
Awaiting summary
Transcription
[i arkets venstre margen – fortsat fra s. 4, afslutningen på brevet:]
Men tag nu Derhen, at vi kan faa at vide, hvad om der er noget der duer
Jeg fortrød, at jeg ikke engang, da jeg i Sommer kom der i Nærheden, tog derhen for
at se den ordentlig efter. — Deres Kone siger at Brevet skal strax afsted for
at Naa Dem.
Derfor i al
Hast
Venlig Hilsen
fra Deres
hengivne
Johan Rohde
D. 17-IX-91.
Nyhavn 22.
Kjære Ven!
Jeg havde for lidt siden Besøg af Deres
Kone, som jeg syntes saa ret rask og tilfreds
ud. Hun fortalte mig den overraskende
Nyhed, at De befandt Dem i Aarhus.
— Det ærgrede mig lidt, at jeg nu atter
sad her i Nyhavn; thi der havde dog
maaske været lidt Haab, nu at jeg
kunde have set Dem i Ribe, om jeg
havde været der — der var et og andet
som dog nok var en halv Dags Rejse
værd for Dem at se i denne By.
Jeg sendte Dem forleden et Brevkort
hvorpaa, der vist stod at De skulde faa
Brev fra mig. Hvad jeg vilde Dem
var nærmest at sende Dem en Tak
for Deres Marées-Afhandling, som
jeg syntes er aldeles udmærket —
[2]
jeg ved ikke, om De har omarbejdet den i nogen
væsentlig Grad, eller det er fordi Tryk altid
gjør et andet Indtryk paa mig end Skrift
— men jeg Deres Afhandling, som jeg i Manuskript
fandt meget vellykket, synes mig nu dog
langt bedre. Det er vel noget af det bedste
De har gjort.
Jeg blev saa glad ved at læse den, at jeg
vilde sende Dem en Hilsen igjennem
en Studie herovre fra (jeg mener fra Ribe)
jeg var ogsaa nogle Gange ude og malede
forskjellige Ting, men det blev noget tarveligt
noget, som jeg ikke vilde sende.
—De spurgte mig, hvad jeg har gjort i
Sommer — ja jeg har konsumeret saa
meget Lærred som aldrig tilforn.
18 □ Alen som jeg med Mellemrum har
modtaget fra Vinkel [= Winkel] er forbrugt, foruden
en Del Panneaus, hvortil min Snedker
har leveret Tømmeret. Desværre staar
Kvaliteten i omvendt Forhold til Kvan-
[3]
titeten, og det er kun yderst middelmaa-
dige Ting, jeg bringer hjem med mig.
Det har imidlertid været min Opgave
at male saa iaar at male saa meget
som muligt efter Naturen for at have
noget at staa imod med.
——
Grunden til at jeg skynder mig med
at skrive Dem til, mens De er i Aarhus
er den, at jeg vil opfordre Dem til
at tage ud paa en Gaard, der findes
i Nærheden og se paa ... nogle gamle Bille-
der.
Gaarden hedder Østergaard og ejes af
en cand. jur. [Bang] — en Mand paa et
halvt hundrede Aar. Den er beliggende
en halv Mils Vej fra Stationen Malling
ved Odderbanen. (Malling ligger en Times
Kjørsel fra Aarhus). Men det er mulig,
De paa andre Maade kan komme dertil,
[4]
hvilket De formodentlig kan faa at vide
i Aarhus.
Der findes en Del gamle Hollandske
Billeder og en Del Billeder af Juul [i.e. Juel]
og Abildgaard blant andre.
Det er nogle Aar siden, jeg var der paa
et kort Besøg, saa jeg tør ikke udtale
mig om Billedernes Værd, men jeg vilde
gjerne have, at De skulde se, hvad der var
— Der findes blant andre et Billede, som
er en Variant af det bekjendte Silen-Billede3
i München, og som udgives for en ægte Ru-
bens. Herom tør jeg ikke udtale mig, men
Billedet staar for mig som et ganske
interessant Billede. Det skal i sin
Tid have været paa Kunstakademiet
og er havnet paa Østergaard efter først
(af Sædelighedshensyn) at være bleven beskaa-
ren ....
Wandel bad mig i Sommer (pr Brev) i den
Tro, at jeg boede i Nærheden, om at tage hen og
se, om der kunde være noget af Interesse for
Kunstforeningens Udstilling. Jeg har vist engang
i Kjøbenhavn fortalt noget om denne Samling.
[fortsættes på s. 1 i arkets venstre margen]
Facts
PDFDansk
Theodor Bang
Alice Hannover
Jens Juel
Peter Paul Rubens
Hans von Marées
Oscar Wandel
Viggo Winkel
Den Hirschsprungske Samling