1897-01-10

10 – I . 97 Nyhavn 22. Kjøbenhavn

Kjære Ven!

De har Ret, Deres Meddelelse kom mig naturlig-
vis ikke ganske overraskende, men jeg fik dog
først ved Deres Brev Vished for Sagen.
Jeg kan nu ikke lykønske Dem, eftersom jeg
aldeles ikke kjender Deres Forlovede og følgelig
ikke ved, hvad det nu er, De indlader Dem
paa; men jeg vil af fuldt Hjærte ønske Dem
Lykke — megen Lykke, al mulig Lykke, baade
Dem og Deres tilkommende Hustru.
Og saa vil jeg haabe, at naar De nu for
anden Gang begiver Dem ind i Optimister-
nes glade Kreds, dette da ikke maa foran-
dre Deres Forhold til en gammel pessi-
mistisk Pebersvend, der dog, naar alt kommer
til alt, ikke endnu er mere forbenet end,
at han kan se med Sympathi — maaske
ogsaa til en vis Grad med Misundelse
paa de Folk, der har Mod til at gjøre
slige Dumheder.
Deres hengivne gamle Ven
Johan Rohde
vend om!

[2]

Jeg ved ikke, hvor Deres Forlovede opholder sig,
men De vil maaske, naar De taler med
hende, eller skriver hende til, bringe hende
en Hilsen fra mig og en — Lykønskning.