Emil Hannovers arkiv
1894-06-26
Afsender
Emil Hannover
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Hannover vedlægger et udkast til et brev til Edvard Brandes, hvori han tager sin afsked som kritiker ved bladet. Uoverensstemmelser vedrørende den kunstkritiske linje har gjort udfaldet for Hannover. Han beder om Rohdes mening om indholdet, da han nødigt tager alvorlige skridt som dette uden at konsultere ham først.
Transskription
Kære Hr. Doktor,
Ved forskellige Lejligheder har jeg i den senere Tid faaet det Indtryk, at
mit Medarbejderskab ved ”Politiken” ikke længere var Bladets Redaktion
synderlig kært. Nu iforgaars læste jeg i Deres Anmeldelse af ”Taarnet”
Deres Bemærkning om Joakim Skovgaards Billed, og en mere tydelig
Bekræftelse af min Formodning kan jeg vanskelig tænke mig. De har
fundet det klogt og rigtigt som Udgiver af Bladet at desavouere Deres
Medarbejder, idet De har søgt at reducere det Billed, som af mig i en
alvorlig og indgaaende Artikel blev kaldt for et Mesterværk, til et –
”intetsigende Billed”.!
Tillad mig da med disse Linjer at bede Dem svare mig aabenhjærtigt,
paa det Spørgsmaal, om det er Deres Ønske, at jeg skal forlade Bladet.
Thi i saa Fald behøver der fra Deres Side blot en ganske ligefrem
Tilkendegivelse af et saadant Ønske. Hvad Øjeblik det skal
være, er jeg parat til med den største Sindsro at trække mig
tilbage fra ”Politiken”, og det er derfor absolut unødvendigt at
forsøge at fornærme mig ud af Bladet.
Imødeseende Deres ærede Svar
Deres ærb.
E.H. verte
[2]
Kære Ven
Omstaaende en Koncept til et andet –
og som jeg troer heldigere – Brev til Dr. Brandes.
Jeg synes, at saaledes, som det her er formet,
… maa det være formaalstjenligt. Men
De ved, jeg handler i saadanne ”storpolitiske”
Spørgsmaal nødig uden Samraad med Dem,
og jeg beder Dem derfor lade mig Deres Mening
vide.
Deres hengivne
E.H.
26.VI.94.