1889-10-11

Kjære Hannover!
Først maa jeg skrifte en svar Synd, som
længe har tynget min Samvittighed.
Da Krøyer reiste fra Paris, bad han mig
levere Dem Meyers Bog om den franske
Kunst tilbage og sige dem [!] Tak for Laan.
I Travlheden dengang naaede jeg ikke ud
til Dem med Bogen, men tog den med
til Skagen og sender den – først nu.
Nu takker min Kone og jeg Dem ogsaa
for Laanet; det er jo en slax Selvtægt;
men De kjender vist Kunstnernes Commu-
nisme, eller maaske snarere Ugidelighed,

[2]
det er utrolig Lidt de kan overkomme af
smaa Ting; jeg er i den Henseende ikke et
Haar bedre end Pluraliteten.
Dernæst tak for Raffaelli; det er godt rigtig
godt, i Hovedsagen grebet midt om Livet;
Goncourts Billede, som blev hængt op, efter
at De var reist, var nu ikke saa godt; han
gjorde Indtryk af ikke at eie en Blodsdraabe
i sig, og saa var han derpaa i det
Hele noget af det mest usympathiske
jeg har seet; mulig han er det, hans
Erindringer vidne ikke om det Modsatte,
men Form og Farve var heller ikke de
lysteligste; han lignede et Cadaver.
Haabende De giver mig Absolution nu

[3]
med mange hjertelige Hilsener til Deres elskvær-
dige Hustru og Dem selv fra min Hustru
og mig Deres hengivne
Michael Ancher
Skagen
11/10 89