Menu

Emil Hannovers arkiv

Tak

til Thorvaldsens Museum og Firmaet Oncotype
I 2014 var Thorvaldsens Museum så venlig at give Ny Carlsbergfondet lov til at benytte skabelonen fra deres store digitale brevarkiv, kaldet Arkivet. Vi er meget taknemlige for, at Thorvaldsens Museum har stillet den databaseskabelon til rådighed, som de har brugt meget tid og mange ressourcer på at udvikle.
Projektleder Ernst Jonas Bencard takkes ligeledes for sin beredvillighed til at dele sine erfaringer og store viden på området.

Firmaet Oncotype har sammen med Thorvaldsens Museum udarbejdet databasens grundstruktur og skal have stor tak derfor. Oncotype har desuden stået for tilpasningen af databasen til Ny Carlsbergfondets behov. Særlig tak til programmør og interaktionsdesigner Mattias Bodlund, der med stor tålmodighed, engagement og uundværlig teknisk support har imødekommet alle vores ønsker i det daglige arbejde med databasen.

Tim Voldsted og Birgit Christensen takkes særligt
for det kvalificerede og omhyggelige transskriptionsarbejde, de har bidraget med. Deres indsats har været afgørende for, at en anselig del af materialet fra Emil Hannovers Brevarkiv nu findes i dette onlinearkiv. Pæcisionen med afskrifterne og indsigten i brevenes indhold og kontekst har været af stor vigtighed for den kunsthistoriske bearbejdning og kommentering af materialet.

Læs mere om arkivet