Menu

Emil Hannovers arkiv

1888-02-06

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Johan Rohde omtaler valget af suppleanter til udstillingskomitéen ved Den nordiske Industri- Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888. Brevet omtaler en række konkurrerende grupperinger i kunstmiljøet i forbindelse med organiseringen af den danske afdeling på udstillingen. Rohde er utilfreds med første nummer af Kunstbladet (udgivet januar 1888). Han er desuden nedslået over kvaliteten af de malerier han arbejder på, og utilfreds med Rasmus Christiansen, som hverken er kritisk nok overfor sine egne eller sine venners arbejder.

Transskription

Nyhavn 22.3 d. 6/2 88.

Kjære Ven! Som jeg sætter disse Ord paa Papiret er Slaget
alt i fuld Gang, og vore Tropper i Ilden — jeg sidder i min
ensomme Hule og grubler over deres mulige Skjæbne; thi
det er den interessanteste Styrkeprøve, der paa lange Tider har
været holdt.
Et almindeligt Kunstnermøde — “dansk” — hvilke Minder maa
det ikke vække hos Dem, som sidder dernede i Disciplinens
og Punktlighedens Hjem.
— Naa dennegang synes — eller
jeg fristes til at sige syntes — det dog, som der skulde
komme lidt mere Gang i Sagerne (imellem os sagt takket
være Klikken, hvis Magt er frygtelig !). Kort og godt
for at sætte Dem midt ind i Vrøvlet, som De dog,
naar alt kommer til alt alligevel interesserer Dem en
Smule for: Det gjælder om at vælge 4 Supleanter til
den “nordiske” Udstillings Komité. (De véd den selvlavede).
Ja det er det hele, vi er nu ikke forvænte.
Klikken har opstillet :
Jul Paulsen, Carl Locher, Viggo Johansen, Gotfr. Christensen.
og agiteret svært (efter danske Forhold) samtidig med at
de gamle (Aagaard o.s.v.) i Stilhed har arbejdet for
den anden Liste.
Desværre faar vi nu i sidste Øjeblik Underrretning om,
at Partiet Jerndorph – Skovgaard har opstillet en egen
Liste :
Jul Paulsen, Joachim Skovgaard, Zacho, Carl Thomsen

[2]
men er villig til et Kompromis, blandt andet gaaende ud
paa at optage Johansen paa deres Liste, naar vi vilde op-
tage Skovgaard paa vor.
Havde de blot været lidt før paa Pletten, var der end ingen
Fare, vi kunde nok være kommen overens, og da der vælges
af alle Udstillere, var der jo godt Haab, men de ved
vore Malere har ikke stærke Hjærner, og vi frygte meget for
Konfusion, hvis der i Aften skal gjøres en Frontforandring;
- men lad os haabe det bedste og bede for Sejren.

Foruden den almindelige Interesse har Valget iaar nu en
særlig, vi omgaas nemlig med vilde Planer om, hvis vi
faar vore Kandidater ind[,] at lave en lille Revolution i
det hidtidige Udstillings arrangement; idet vi agter at
forlange kollektive Udstillinger, eller hvad jeg nu skal kalde
det, i hvert Fald for vort eget Vedkommende, saaledes at
hele den unge eller yngste Skole (fra Jul Paulsen og ned-
efter) udstiller samlet i ét fælles Lokale samtidigt med,
at man selv vilde sørge for at faa Retningen tilfreds-
stillende repræsenteret. Efter hvad vi har hørt skal
Kyhneserne være stemt for noget lignende; og en saa
lidet revolutionær Mand som Chr Blache fandt Forslaget
fortræffeligt, da Christiansen forleden Dag fortalte ham det.
— Saa der er dog maaske lidt Haab. —
Det er imidlertid et Forslag, der er meget mere gjennem-
gribende end det ved første Øjekast ser ud til, og De vil
da ogsaa let kunne tænke Dem, hvilke rædselsfulde Spek-
takler det naturligvis vil medføre, naar Tidspunktet kommer,

[3]
da det skal afgjøres, hvem der faar Lov at være med og hvem
ikke; men gid det kunde gaa igjennem; vi trænger til Riv-
ninger af en alvorligere Art end hidtil, og vi trænger til at faa
visse Ting slaaet fast engang for alle. —

I Haab om at Anstrængelserne krones med Held, agter
Klikken saa at indvi sig til Fasteugen og dens Kampe ved
forinden in pleno at overvære 18 November Karneval — og
det er vort Haab, hvis ellers alt gaar vel, at modtage
Absolution fra Paven i Berlin, fordi vi har betraadt dis-
se fæle Haller (hvor Mønsted og Carl Carlsen er Festarran[…])

—Ja ellers er jo Kunstbladet det mærkeligste herhjemme, men
det ved De vel bedre Besked med end jeg, og om dets hidtidige
Historie ere vi formodentlig enige. Jeg var ved det første
Nummers Modtagelse gal paa Dem og vilde have skre-
vet Dem til i den Anledning; Deres lille interessante Op-
sats om Lenbach
gav Dem imidlertid Absolution, og nu
er jeg egentlig meget fornøjet med, at det gik, som det gik,
thi jeg tror ikke, der var kommen saa megen Fart i Redak-
tionen, hvis ikke Startningen havde været saa uheldig.

—Hvad mig selv angaar, ja saa er det kun sløjt, kjære Ven.
“Tornøe ”sagde en gammel Bekjendt til mig forleden, da han
havde set et af mine Arbejder —: Er De af imellem dem,
der paa Grund af min Hemmelighedsfuldhed venter Overraskel[-]
ser, saa bliver det i hvert Fald næppe af de glædelige;
det er ligesaa godt jeg engang siger det, da jeg er bleven meget
ilde berørt af Udtalelser fra anden Side; naar jeg har
ønsket at arbejde i Stilhed, har det sin Grund i, at jeg

[4]
føler mig saa frygteligt trykket af mit Arbejde og saa godt
ser dets grænseløse Ubetydelighed især imellem alle mine
flinke Kammerater. Men det vilde berøre mig dobbelt ube-
hageligt, hvis man troede om mig; at jeg gik om med store
Tanker om det.
Det er ellers Forhold jeg nødigt rører ved, men jeg er nødt til det
for at undgaa Misforstaaelser, som jeg har været Gjenstand for her[-]
hjemme. —

Jeg skal hilse Dem fra Christiansen ; det er et sjæl-
dent bravt Menneske, som jeg sætter megen Pris paa, men han
er næsten for god for denne Verden; alt hvad Vennerne gjør
ser han nu igjennem rosenfarvet Glas, og det er meget kjedeligt
— baade for Vennerne og for ham selv; han lader sig alt
for let tilfredsstille af andre — og sluttelig ogsaa af sig selv.
—Han har malet et dygtigt og smukt Billede — den forlorne
Søn imellem Svinene
— men med de Evner han har, burde han
være kommet et langt Stykke videre; han er kommen legende
til Resultatet, som derfor heller ikke tilfredsstiller mig; der
er noget altfor almindeligt udbredt over det; man savner lidt
“Højtryk”; men som sagt der er meget dygtigt i det og ogsaa
et friere malerisk Foredrag end i hans noget tørre store Solda-
terbillede fra i Sommer
. — Ja jeg vil standse her for
at faa Plads til at meddele Dem Resultatet efter Mødets
Slutning.
Lev foreløbig vel og hils Deres Kone
De er en lykkelig Mand.
Deres Johan Rohde.

Efterskrift.

Resultatet var over Forventning. Alle er enige om at “Partiet ” dennegang
opnaaede med velgjørende Sikkerhed og stor Majoritet — skjønt der var
stor Tilslutning — over 200 — alle de unges Forslag gik igjennem, det
vigtigste var ophævelsen af u.C. (for den nordiskes Vedkommende). Desværre
kom det imod Forventning ikke til Afstemning om Supleanterne. Komiteen overraskede med
at meddele, at Valget fandt[?] Her imellem d. 1 – 14 ved Stemmesedler indsendte til Bestyrelsen. De gamle
i Bestyrelsen har frygtet en Overrumpling.

[Øverst i blyant med Emil Hannovers(?) hånd:
"Kliken
Politikeren
Opfattelse af egne Arbejder"]

Fakta

Brev

Dansk

På det omtalte møde 6. februar blev det vedtaget, at der på den danske kunstafdeling primært kunne optages værker, der var udført efter den skandinaviske udstilling i 1883. Alle værker der sendtes ind til den danske kunstafdeling var underkastet censur, og censuren var ordnet pr. sektion (maleri, skulptur, arkitektur). Som suppleanter til censurkomitéen skulle vælges 5 arkitekter, 3 billedhuggere og 4 malere. Ifølge udstillingsberetningen blev Carl Bloch, Joakim Skovgaard, Frants Henningsen og Godfred Christensen valgt ind 13. marts 1888 som suppleanter for censorerne af malerisektionen, som diskuteres her. Se evt. Rasmus Christiansens brev af 7. april 1888 for hans redegørelse for valget af komitémedlemmer.

København

Den Hirschsprungske Samling

Kasse 86. eh 0004 j. rohde til e. hannover 06.02.1888 1
Kasse 86. eh 0005 j. rohde til e. hannover 06.02.1888 2
Kasse 86. eh 0006 j. rohde til e. hannover 06.02.1888 3
Kasse 86. eh 0007 j. rohde til e. hannover 06.02.1888 4