Menu

Emil Hannovers arkiv

1888-04-07

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Rasmus Christiansen meddeler Emil Hannover slutdatoen for Forårsudstillingen og udstillingens anden ophængning. Parallelt med udstillingen på Charlottenborg har "Klikken" været beskæftiget med at afholde deres egen visning af værker, som ikke gik gennem censuren: Omkring 25 billeder er udstillet i Christiansen og Rohdes fælles atelier, og der har været stor interesse og enkelte salg. Prospekterne er derfor gode for etableringen af en uafhængig udstilling, reflekterer Christiansen. Og, fortsætter han, behovet for en sådan endnu vigtigere end før, da den ældre generation snedigt har sat sig på de indflydelsesgivende taburetter i komiteen til den forestående Nordiske Udstilling. Christiansen ærgrer sig over "Overmagten, som har alle Kortene paa Haanden, og som yderligere profiterer af Flertallet af de unge Maleres Ynkelighed og Vankelmodighed." En stemme, der taler den yngre generations sag, er også savnet i Politiken, hvor Hannover og Karl Madsen ville kunne gøre gavn, slutter Christiansen brevet.

Transskription

Lørdagen d: 7de April 88

Kjære Hannover!
Udstillingen er aaben til den
1ste Mai. Der har været anden Ophæng-
ning nu den 1ste April, hvilket har
bragt en Del interressante[sic] Nyheder
af Joachim Skovgaard, Kyhn og Paulsen
o: fl. Møller har faaet sit store Bille-
de op. Da De forhaabentlig selv kom-
mer hjem og ser, saa vil jeg ikke
opholde mig videre derved.
“Klikken” har havt travlt i
den sidste Tid, da vi har lavet en
“Salon de refusé”. Der var bleven
kasseret saa rigelig og saa gode Navne
(f: Ex: Paulsen, Viggo Pedersen, Hammershøj,
Holsøe, Achen, Brendekilde, Frk Holten
o. s. v. — o. s. v.) at vi fandt det et For-
søg værd at samle alle disse Ting, til
en lille snæver Privatudstilling, for at

[2]
faa Overblik over Nederlaget. Udstillin-
gen slutter i Morgen, Søndag, efter at have
været aaben den sidste Uge. Skjønt
den har været fuldstændig privat, det
vil sige kun for Udstillerne og deres
Bekjendtes Bekjendte, saa har der dog
været betydelig Tilstrømning. De ved
jo nok at hvad 3-4 Mennesker
vèd herhjemme det vèd hele Byen.
Jeg tror nok vi har havt en Del For-
nøjelse af den. Den har været i Rohdes
og mit Atelier, som er stort og rumme-
ligt, og har omfattet ça 25 Billeder.

Det bedste af dem alle, (efter Under-
tegnedes Mening) nemlig Holsøes
Billede af en Landsby efter Regn,

er bleven solgt, og der er maaske
ligeledes Udsigt til at sælge et eller
to af de andre, hvilket naturlig-
vis er en Omstændighed, som vil
kunne faa Betydning for en even-
tuel senere uafhængig Udstilling.
Da det nemlig viser sig her at det ikke

[3]
mangler Tilslutning fra Publikums
Side, saa vil man lettere ved en alvor-
ligere Lejlighed kunne faa Folk til
at gaa i Tøjet. Det ser nemlig trist
ud til den nordiske Udstilling, efter at
Valget af Suppleanter er falden fuldstæn-
dig ud til Fordel for vore Modstandere.
Dette Resultat var ikke en Følge af vor
Mangel paa Aktivitet; men udelukken-
de en Følge af et mindre nobelt Krigs-
puds, som Komiteens Formand Hrr: Heinr:
Hansen har spillet os, ved at indlægge
en trykt Liste over Modpartens Kandidater
i den autoriserede Stemmeseddel, som
udleveredes fra Udstillingskontoret. Der-
ved opnaaede Frants Henningsen
og Carl Bloch faa Stemmers Overvægt
over Jul. Paulsen og Zacho. Jeg skriver
alt dette, for at De kan være lidt à jour
med Sagernes Gang, og fordi Wildenrath
i et langt Brev til Rohde bittert Klag
klager over at vi herhjemme sidder med
korslagte Hænder (Arme?) og finder os i alle de
Vilkaarligheder, som en bonert Profes-
sorklikke gjør sig skyldig i. Ikke sandt –

[4]
De ved at det ikke er saaledes, men
at det simpelthen er en bukken under
for Overmagten, som har alle Kortene
paa Haanden, og som yderligere profiterer
af Flertallet af de unge Maleres Ynkelig-
hed og Vankelmodighed. Det er ikke let
for en 5-6 noksaa energiske Mennesker at holde
sammen paa saa megen Pjaltethed, og
vi har derfor tænkt saa smaat paa, at
der muligvis til den forestaaende nor-
diske Udstilling paa Grund af Komi-
teens Sammensætning bliver slagtet saa-
ledes ned paa alt hvad ungt er, at
man med den nuafsluttede Privat-
udstillings Resultater kan stille noget
paa Benene, som muligvis en Gang
kunde bringe os ud af Uføret —
skjønt Gud ved? — “Politiken” er stadig-
væk tarvelig aflagt med Hensyn til Kunst-
anmelder, idet Skram er ligesaa vanskelig
at faa noget fra som Madsen, uden at det
har sidstnævntes Værdi, hvad der af og til
siver fra ham.
De eller Madsen kunde gjøre
mere Gavn paa dette Feldt end i Kunst-
bladets smaa og sjældne Spalter, som
faa eller ingen læser.
Paa snarlig Gjensyn sender jeg Dem
og Frue mange venlige Hilsener fra Rohde
og
R. Christiansen

Fakta

Brev

Dansk

Datering i brev

Se Johan Rohdes breve af 6. februar og 14. marts 1888 til Emil Hannover, der omtaler henholdsvis retningslinjer og komitémedlemmer og siden udfaldet af beslutningerne for den danske kunstafdeling ved den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling diskuteres. Se også samme

Den Hirschsprungske Samling