Menu

Emil Hannovers arkiv

1888-02-20

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Kunstbladets udgivelse nummer to er på gaden og ifølge Rasmus Christiansen mere vellykket end nummer ét. Han vender tilbage til det forrige nummers bidrag fra skribenten P. Johansen, og fra samme nummer tager han Hannovers karakteristik af Lenbach op: Hannovers skildring stemmer ikke overens med indtrykket, Georg Brandes for nyligt har givet af kunstneren under et selskab med "Klikken" hos Sofie Holten. Mødet hos Holten var foranlediget af nødvendigheden af at lægge en plan for Foreningen 10de Januar, bl.a. ved at få Karl Madsen, Georg Achen og Christiansen selv valgt ind i bestyrelsen. Christiansen ser frem til Den Franske Udstilling i efteråret og morer sig over prospektet ved at udstillingen vil kunne bringe den ældre generation ved Kunstakademiet ud af fatning. Afslutningsvist taler han om forlovelse; at han forudser at følelsen vil være, som når han har erhvervet sig et kobberstik: "naar jeg er kommen i Besiddelse af den attraaede Gjenstand og set paa den en Dags Tid saa bryder jeg mig ikke mere om den."

Transskription

Kjøbenhavn den 20 Jan: 1888

Kjære Hannover!

Ikke sandt — det var en anden Snak, det
nu udkomne No 2 af “Kunstbladet”? — Kun
Titelvignetten forekommer mig ikke rigtig god;
men efter hvad Madsen siger, saa har der
endnu ikke siden Verdens Skabelse været lavet
en Vignet som var rigtig god. — Imidlertid er
dette jo ikke Hovedsagen, skjønt jeg ikke kan
nægte, at det havde været ganske rart om
“Kunstbladets” Vignet havde været den første,
som havde gjort Madsens Ord til Skamme.
Det var paa høje Tid, at der blev taget Haand i
Hanke med P.; men Deres og Hr Madsens Harme
og Forbavselse over Hr Johansens Bedrifter i første
Nummer kommer mig alligevel underligt for.
Havde De virkelig troet at han kunde gjøre
det bedre, naar han fik Lov at tumle sig paa
egen Haand?? Og husker De ikke at De selv
var med til at vælge ham, notabene paa med
den Forudsætning at han blev kjørt i stramme
Tøjler af Dem og Madsen. Derfor undrede det
mig meget at høre, at Madsen ikke havde
nogen Anelse om Indholdet af “Kunstbladets”
Prøvenummer, førend det udkom; og derfor
forbavsede det mig at læse i Deres Brev til
mig, at nu havde De tilbudt Winkel og Mag-
nussen Deres Bistand — den jeg troede de to
Herrer havde havt fra Begyndelsen af.
Deres Afhandling om Lenbach synes jeg er

[2]
udmærket baade hvad Form og Indhold an-
gaar. Det synes Madsen ogsaa. Jeg fik for resten
lige før den kom, en interressant Skildring af
Manden Lenbach igjennem G. Brandes, som
jeg traf hos Frk Holten en Aften “Kliken”
var samlet der. Men jeg kan ikke rigtig faa
denne Beskrivelse til at slutte sig om det
Selvportrait, som følger med Deres Afhandling.
Brandes skildrede ham som et Stykke af en
Laps i sit Ydre, og saa finder jeg i hans Selv-
portrait nærmest en Blanding af en grundt-
vigiansk Seminarist og en norsk Maler Stray,
som frekventerede Tuxens Skole for et Par
Aar tilbage. Heller ikke har dette Portrait noget
tilfælles med det Par Stykker, som jeg har set
af ham; men ifølge Deres Afhandling kan
han jo være meget uensartet i sin Male-
maade. Møller & Rambusch synes ikke rig-
tig om Deres Arbejde, men jeg kunde slet
ikke give de gode Mennesker Ret i deres
Indvendinger imod det. — Rohde har truet
med at skrive Dem til. Jeg ved ikke om
det er bleven til noget. “Klikken” havde
forleden indbudt en Del Meningsfæller
til et Møde i Anledning af den Historie
i 10de Januar.
Det blev enstemmig vedta-
get at holde paa Foreningens hidtilværende
Formaal paa næste Generalforsamling,

[3]
og det blev bestemt at indsætte Karl
Madsen, G. Achen og min Ringhed i Besty-
relsen istedetfor de afgaaende Akademimed-
lemmer. Jeg tror det kan føres igjennem,
naar de gode Mennesker bare ikke svigter
ved Afstemningen. Vi vil rimeligvis kun-
ne raade over nogle og tyve Stemmer.
Imidlertid, der maa passes paa, man ved
jo hvorledes de gode Malere er. Slet ikke fordi
at jeg er glad ved at komme ind i det Vrøvl,
men der maa jo nogen til det ubehagelige,
og naar man selv er der, vèd man jo hvor-
dan det gaar til. Jeg raissoner[er] altid som
saa, at enten naar man har med en Sag at
gjøre, saa skal man sætte alt ind paa at
føre den igjennem. Det er Grunden til
at jeg i nærværende Sag har faaet en
mere fremskudt Stilling, end jeg ifølge
mine Evner kunde tilkomme.
Jeg har talt med Paulsen angaaende hans
Deltagelse i den af Dem omtalte Udstilling,
men han var allerede underrettet af Mag-
nussen. “Kunstbladet” har efter dennes
Sigende ca 300 Abonnenter.
Det bliver morsomt at faa det franske
Malere herop paa nært Hold til Foraaret.
De gamle Pensjonister paa Charlottenborg fryg-
[ter] for at blive ødelagte af Konkurencen. Hr:

[4]
Heinrich Hansen er i den Anledning ude
med en Artikel i Dagbladet. Han er ogsaa
bange for at der ingen Tydskere vil komme
her naar de kunne risikere at faa nogle
franske Billeder at se. Jeg finder disse
Indvendinger saa inderlig dansk-idiotiske
ikke? — —
Jeg er meget smigret og forbavset over
at De virkelig beskjæftiger Dem saa meget med
mig, at De faar Tid til at drømme om mig
om Natten; men hvorfor vil De absolut
have mig forlovet, det er vist anden eller
tredie Gang De er i Lag med mig om den
Sag. Naar der en Gang imellem er et Fotogra-
fi eller en Radering, som jeg er meget indta-
get i, saa ender det altid med, at jeg kjøber
den. Men naar jeg er kommen i Besiddel-
se af den attraaede Gjenstand og set paa
den en Dags Tid saa bryder jeg mig ikke mere
om den. Saadan er jeg ogsaa bange for det
skal gaa, hvis jeg forlovede mig; — men
derfor undgaar jeg vel alligevel ikke min
Skjæbne.
Æren for Ideen til Mappen, som De fik
til Brylluppet, tilkommer Frk: Holten, derimod
har jeg jo ganske vist havt lidt med Ideens
Iscenesættelse at gjøre. Bare De ikke maa
blive alt for skuffet naar De kommer her tilbage
og ser min af Dem overvurderede Tegning i
rolig Dagligdagslys. — Naar kommer De?
Mange Venlige Hilsener fra “Klikken”
og fra Deres hengivne
R. Christiansen

[i venstre margen:]
Undskyld at jeg ved en Fejltagelse har taget to Ark Papir
istedet for et.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Se Emil Hannovers svar dateret 14. februar 1888, som han stilede til både Rasmus Christiansen og Johan Rohde, der på dette tidspunkt delte atelier nær Marmorkirken.

København

Den Hirschsprungske Samling